Janni Schou Pedersen

Det var under mit studieophold i USA, at jeg fik øjnene op for collager. Vi havde en dygtig underviser, som kunne sætte ord på det at formgive. Om at skabe former, og hvad der får dem til at fungere. Det fangede mig.

Siden dengang har jeg lavet collager. Jeg finder løbende elementer i magasiner, der er interessante, klipper dem ud og kategoriserer dem. Nogle gange efter farver og nogle gange efter noget blødt, hårdt, varmt og koldt. Til sidst putter jeg udklippene i små æsker.

Mine værker må gerne ligne noget, der har lavet sig selv. En form, du har set før, måske i naturen, men som stadig er lidt mystisk og udfordrende. Jeg prøver derfor at lade være med at tænke i form, når jeg starter en collage. I stedet tager jeg et udklip, udforsker dets potentiale og bygger derfra videre. Til sidst skulle det gerne fremstå som en samlet enhed.

Jeg går med nogle tanker om at skalere mine værker. At lave collager er jo en måde at formgive på, og det kunne være sjovt at arbejde med det på tværs af dimensioner. Lige nu sidder jeg og tegner en collage op i 3D på computeren.

“Mine værker må gerne ligne en form, du har set før, måske i naturen, men som stadig er lidt mystisk.”

Jannis værker

Kurv

Top