EN PLATFORM FOR KVALITET
Kunstnerisk fordybelse
Fabrikatet samler kunstnere, der fordyber sig inden for illustration, grafik, fotografi og arkitektur. Alle sammen står de for passion, æstetisk tilgang, dedikation og fordybelse. Det er mennesker, som investerer sig selv i deres arbejde og sætter barren for den håndværksmæssige kvalitet ekstremt højt.
Fabrikatet vil gerne højne niveauet for grafisk kunst og forene flotte værker med printhåndværk af ypperste kvalitet. Og så vil vi give dygtige og spirende kunstnere en platform, der bringer deres arbejde fra egne atelierer og ud i verden.

Kunst skal forblive personligt
Når du udsmykker din væg med kunst, er det ofte værker, du kan relatere til. Kunst som på den ene eller anden måde rører noget i dig. Jovist skal stil, farver og motiv falde i din smag. Men har du indblik i arbejdsgangen forud for værket, eller følger der en interessant historie med, løfter det oplevelsen yderligere. Det forbliver personligt. Netop den følelse ser vi som afgørende.

Vil du være med?
Vi er altid på udkig efter dygtige kunstnere. Hvis du er interesseret i at få Fabrikatet til at stå for print, salg og distribution af dine værker, er du velkommen til at tage fat i os på info@plotteriet.dk